søndag den 15. april 2012

Solsikkerugbrød

I Brugsen kan man få en dejblanding til solsikkerugbrød og de er meget nemme at lave.

Derudover smager de også rigtigt godt, så det er en super nem måde at få hjemmebagt rugbrød, hvis man ikke lige står med en rigtig surdej ved hånden. For nylig var blandingen på tilbud til 11 kr. så jeg fik købt en del.

fredag den 13. april 2012

Friskbagte franskbrød smager skønt

Jeg har lige bagt franskbrød til weekendens morgenmad. Det tager ikke ret lang tid (bortset fra hævetiden) og hvis man luner brødet om morgenen smager det næsten friskbagt.

tirsdag den 3. april 2012

Opskrift på englekage.

Det behøves ikke at være meget besværligt for at blive lækkert...

En af familiens favoritter er englekage og den smager faktisk så englene synger - deraf navnet :-)


 
Ingredienser:
  • 185 g smør
  • 200 g mørk chokolade
  • 5 æg
  • 500 g sukker
  • 1,5 dl mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanilliesukker
  • 1,5 dl kakao
  • 200 g flødechokolade
  • 200 g nougat ( kan erstattes med 200g mørk eller lys chokolade)

Sådan gør du:

Smelt smøret og den mørke chokolade sammen i en gryde. Køles af.
Pisk sukker og æg luftigt sammen og vend det ned i den afkølede chokolademasse.
Sigt mel, kakao, vanilliesukker og bagepulveret i og rør det forsigtigt sammen.
Tilsæt den hakkede chokolade og nougaten.
Dejen hældes i en springform med bagepapir (ca 30 cm i dia).
Kagen bages ved 180 grader i ca 45-50 min

Også er der bare smovseriet tilbage...